Ydelse

Køb og salg af bolig

Advokatkontoret rådgiver både private og professionelle aktører om alle aspekter vedr. køb og salg af fast ejendom.

Køb af fast ejendom er for dig som privatperson en stor økonomisk beslutning. Der er meget jura forbundet hermed, og derfor er det altid en god ide at have en erfaren boligadvokat med på sidelinjen.

For små og mellemstore erhvervsvirksomheder er fast ejendom ofte en væsentlig del af både drift og investering. Uanset om I skal etablere nye produktionsfaciliteter, investere i ejendomme som led i en kapitalstrategi, eller blot sikre jeres nuværende lokationer juridisk og kommercielt, står jeg klar til at assistere.

Når du køber eller sælger bolig – hvad enten det er en privat ejerbolig, en investeringsejendom eller en firmabolig – er det afgørende, at alle juridiske og økonomiske detaljer er på plads. Jeg gennemgår købsaftaler, identificerer risici, vurderer finansiering og pant, og sørger for, at handlen afsluttes sikkert og effektivt – fra de første forhandlinger til tinglysning og overdragelse. Har du behov for rådgivning omkring generationsskifte, selskabsstruktur eller skatteoptimering i forbindelse med ejendomshandler, bistår jeg naturligvis også.